Anne og Niels-Peter bor i en fiskerby ved Vesterhavet. De er kærester. Niels-Peter vil gerne i seng med Anne, men Anne vil hellere have det sjovt. Anne synes, det hele er lidt kedeligt. Der sker endelig noget, da en gruppe unge tyske surfere slår sig ned på stranden. Anne og hendes veninde synes, at de er flotte, men de vestjyske drenge har nu ikke så meget tilovers for dem. Hvad skal sådan nogle tyske pralrøve egentlig i Danmark? En aften, hvor Anne og hendes veninde danser med tyskerne på diskoteket, bryder kampen ud, og Anne tvinges til at vælge side.