Zirkusdirektør Søren Østergaard og zirkusprinsesse Patricia Schumann præsenterer et fantastisk show med forrygende og uforglemmelige øjeblikke. Her er mageløse artister, magiske gys, store tænder, mystisk trylleri og fabelagtige overraskelser i manegen. En underholdende blanding af gakket humor og artisteri i verdensklasse. I forestillingens første del møder vi bl.a. Kim Tim, ballonkunstneren Ole Bent, Bager Jørgen, en ringartist, en trylledame, hundekunstnerne Rodriques & Freddy, en transseksuel kanonkonge, Duo Yingling og den frygtløse jonglør Picasso Junior. Musikken leveres af Frans Bak og hans fantastiske Zirkusorkester.