Dagen for støttekoncerten er kommet, og med hjælp fra Matilde har bandet fået fat i alt det udstyr, de skal bruge. Allerede fra første sekund vælter donationerne fra fans ind, og drengene begynder at tro på, at de kan skaffe penge nok. Pludselig dukker Ricco op med en megafon. Han råber, at BaseBoys er fake, og at fansene bliver holdt for nar. Bandet benægter alle beskyldningerne, så Ricco tvinger Oliver til at synge live.