Felix Smith inviterer inden for til den sidste omgang af Klipfiskerne. Sammen med de to holdkaptajner Thomas Warberg og Lasse Rimmer bliver sæsonen sluttet af med et brag, når studiet gæstes af Joakim Ingversen, Lisbeth Østergaard, Pelle Hvenegaard og Lise Baastrup. Der er garanti for herlig underholdning og højt humør, når der for sidste gang skal mimes, grines og gættes på de sjoveste og skøreste videoer fra internettet. Så se med når Klipfiskerne siger pænt farvel og på gensyn til nettets vanvittige og fantastiske verden.