Log ind
Vi vil aldrig dele din e-mail med nogen anden.
Nulstille kodeord

Indtast din e-mail-adresse, så sender vi dig et link for at nulstille din adgangskode.

Tilbage til log ind
Willy Rathnov

Willy Rathnov

Biografi

Skuespiller. Født 13/5 1937, død 29/8 1999 - 62 år gammel. Uddannet på Det kgl. Teaters elevskole 1959-62. Uddrag fra Morten Piils "Danske filmskuespillere" (Gyldendal, 2003): Han fulgte det gamle skuespillerråd: det gælder om at lære sine replikker og undgå at støde ind i møblerne. Et flot udseende, en behagelig afslappet manér og en sympatisk regulær udstråling sikrede den professionelt gedigne skuespiller roller, der ikke krævede de store eller sammensatte udtryk. Han begyndte respektabelt med en hovedrolle som frihedskæmperen Kim Malthe-Bruun i Annelise Hovmands "Frihedens pris" (1960), der blev en pinlig publikumsfiasko - ikke hans skyld, for nu havde biografpublikummet fået nok af frihedskampen. Derpå er han troværdigt frustreret som en af sommerhusgæsterne i Palle Kjærulff-Schmidts og Klaus Rifbjergs skelsættende bud på dansk filmrealisme, "Weekend" (1962). Og med elskværdighed og let anslag indgår han i ensemblespillet i Sven Methlings to kriminalkomedier "Fem mand og Rosa" (1965) og "Smukke-Arne og Rosa" (1967). Herefter blev både film og roller dårligere. Undtagelsen er hans unge kontormand Egon i tv-serien "Huset på Christianshavn", hvor han igen trives ved at glide ind i et godt ensemble. Hvor galt det kan gå, når han skal være med til at bære en film, ses af hans hovedrolle i Peer Guldbrandsens "Der kom en soldat" (1969), meget frit efter H. C. Andersen.

  • Kendt for: Acting
  • Fødselsdag: 1937-05-13
  • Fødested: Roskilde, Denmark
  • Også kendt som: