Stakkels Ivan Olsen. Hver dag får han buksevand af bøllerne i skolegården. Ivans far lægger heller ikke skjul på, at han ville foretrække en søn, der var stærk og mandig som Tarzan. Så en dag møder Ivan en heks, som indvilger i at give ham superkræfter. Men er det overhovedet attråværdigt at være stærkere end alle andre? Og hvad er der egentlig i vejen med bare at være en Gummi-Tarzan?